QR koder
En QR-kode (forkortelse for Quick Response-kode) er en to-dimensionel stregkode, der kan scannes på alle typer smartphones.
De stadig mere populære QR koder giver dine modtagere mulighed for at bruge deres mobiltelefon til at interagere med en tryksag og hente information, billeder, en app, synes godt om din Facebook side, deltage i en konkurrence, få en destination eller ruteplan på et kort, se et filmklip og meget andet.
Der er masser af muligheder for brug af en QR kode, så man nemt og hurtigt får kunderne til at reagere på et tilbud, en annonce eller lignende.
Typisk er alle QR-koder kvadratiske og er opbygget af sorte felter på hvid baggrund og har fokuspunkter i form af store ens firkanter i 3 af hjørnerne.
Vi synes dog, at det er sjovest når det ikke behøver være så sort og hvidt, så derfor tilbyder vi også vores kunder at få specialdesignet en QR kode, der passer til netop deres design, budskab eller annonce, alt efter behov.
Vi kan både integrere QR koden i et billede, som det er gjort med osten på billedet herover, så den bliver en naturlig en del af designet, men vi kan også sagtens rette i selve stregkoden, så den skiller sig ud med farve, udformning eller indeholder tekst eller et logo.
Der er alverdens muligheder for at få gjort din QR kode personlig og interessant - det er bare at få sat det i gang.
|
|